| Forfatter |
Emne  |
|
Jan Da
Æresmedlem
    
København
posteringer 2427 |
Skrevet - 07/08/2008 : 17:22:17
|
Onsdag d. 6/8. Som modsætning til sidste gang var vi denne gang oppe på 7 løbere (og manglede kun Lene og Heidi for at nå vores max.-antal).
Den hurtige gruppe bestod af Robert, Sofian og Jan P. Robert løb 3 mosesøer rundt (tid ukendt, men under 5 min/km), mens de to andre 2 søer rundt (Sofian på ca. 24:35 og Jan P. på 25:07 for de 5,24 km). Med en genvej rundt om samme søer kom jeg alene rundt efter 4,95 km på 26:09. Kvindegruppen (Lena, Birthe og Karen løb 1 sø rundt (3,25 km) i noget langsommere tempo (tid ukendt).
Vi ses forhåbentlig næste gang Hilsen Jan D. |
 |
|
|
Jan Da
Æresmedlem
    
København
posteringer 2427 |
Skrevet - 13/08/2008 : 21:11:39
|
Onsdag 13/8: Heldigt at det var tørvejr lige netop på tidspunktet for vores løb og vinden ikke var så kraftig som tidligere på dagen. Dennegang 5 løbere, der alle løb 2 mosesøer (5,24 km) med følgende træningstider:
Sofian: 24:50 (4:44 pr. km) Jan P.: 25:20 (4:50 pr. km) Lene: 25:40 (4:54 pr. km) Jan D. 25:40 (kun 4,96 km ä 5:10 pr. km incl. over 1½ min. gang) Lena: 29:31 (5:38 pr. km)
Lene fortsatte efterfølgende med at løbe 2 søer en gang til, men lidt langsommere tempo. |
 |
|
|
Jan Da
Æresmedlem
    
København
posteringer 2427 |
Skrevet - 21/08/2008 : 10:07:02
|
Onsdag 21/8. Vi er vel egentlig ret heldige med at ramme tørvejr hver gang også denne dag. Dagens opnøde talte 6 raske løbere.
Lena og Karen tog en langsom luntetur om vestmosen (3,25 km). Robert var derimod igen ude på en tur rundt om alle 3 søer og engen (øh er vist lidt under 9 km) på ca. 40:40. Sofian og Jan P. klarede to søer (5,24 km) i henholdsvis 23:37 og lige over 26 min. Undertegnede samme tur på 26:46 (dog afkortet med ca. 0,28 km).
Der er nu præcis 2 uger til vores stafetløb onsdag d. 3. september. Nærmere information om mødested mv. følger snarest.
Mange hilsner Jan D.
PS. Desværre Sofian det var ikke helt nok til PR med 23:37. Du har tidligere løbet 23:15.
|
 |
|
|
Mosegrisen
Stjernemedlem
   
Hvidovre
posteringer 116 |
Skrevet - 27/08/2008 : 16:01:32
|
Hej mosebande ! Jeg gider simpelthen ikke løbe i det møgvejr idag d. 27/8; det er for surt. Lena kommer heller ikke. Men vi ses til DHL stafetten om en uge. jeg regner med at cheftræneren skriver mødested og tid på denne side. God løbetur for jer friske, der gider. Hilsen Jan P. |
 |
|
|
Jan Da
Æresmedlem
    
København
posteringer 2427 |
Skrevet - 27/08/2008 : 22:29:22
|
Onsdag d. 27/8. Jan P. der skal godt nok ikke mange dråber til at holde dig på sofaen. Bliver helt nervøs for afbud til stafetten, hvis der er lidt dug på ruten. Vanen tro havde vejrguderne skildt vandene netop i timen inden vores træning, som foregik i tørvejr (gad vide om vi snart har opbrugt vores held) og eneste gene var en høj luftfugtighed og nogle få pytter på stierne.
Trods disse fornemme betingelser var vi kun 2½ løber (da Lene pga. arbejde kom forsent til starten). Det blev lidt spredt fægtning, da jeg kun turde løbe en sø rundt, Sofian løb de 2 søer (24:22 tror jeg det var) og Lene først startede lige før vi andre sluttede.
Nå! Vi må da håbe regntiden snart er ovre - selv om det måske snart også ebber ud med de varme temperaturer i løbet af næste måned.
|
 |
|
|
Jan Da
Æresmedlem
    
København
posteringer 2427 |
Skrevet - 28/08/2008 : 00:05:17
|
Info om vores DHL-stafet Håber at vi kan samle alle fra mosebanden til vores stafetløb/skovtur, som er onsdag d. 3. september i fælledparken (både dem, der skal løbe og ikke løbe).
Mødested og tid: Vi mødes kl. 17:15 ved lyskrydset midt på Øster Alle på den modsatte side end FCK-shoppen (ved bænkene i halvcirklen ind mod selve fælledparken). Kan I ikke nå dette eller kommer for sent, da I ringe på 23660454 (dog ikke sælgere og andre gøjlere, som jeg ikke gider snakke med). Vi forventer umiddelbart at finde vores vante plads ved teltene foran startområdet (hvis der er plads her). På www.sparta.dk er der et kort over hele start- og målområdet.
Løbere og reserver: Lena, Lene, Jan P., Robert og jan D., med Sofian og Birthe som reserver. Sidste år manglede vi løbere, mens det ser ud til vi snarere er for mange i år, men lad os nu se. Startrækkefølgen fastlægger vi på dagen, men de fleste er vist rimelig fleksible.
Løbet: Løbet starter kl. 18:00 for de første hold. Vi har hold 1497 som lykkenummer og starter i 6. startgruppe med start 18:05 (18 startgrupper i alt). Vores skiftebås er ikke så langt ude af højre vinge og gør at de 4 første løbere ikke skal løbe så mange meter ud over de 5 km. Det meste af ruten er langs veje rundt om fælledparken, mens zigzag-delen mod mål i teltområdet i år er udvidet til 1 km. Publikumsvenlig, men regn med, at det kan være et helvede af overhale her og der let tabes tid på sidste km.
Tidtagning: I år skal sidste løber løb med en chip i mål og aflevere denne i målområdet. Der er stadig kun fra spartas side en samlet tidsmåling, men dog en mållinie ved præcis 5 km fra ens startboks. Husk stopur, hvis I vil tage en præcis tid. Dette betyder dog lidt slip tid fra denne linie til ens boks for de 4 første løbere når man sammenligner med den samlede stafettid.
Skovtursdelen: En lige så vigtig del af turen til fælledparken er traditionen tro vores fælles hyggeskovtur. Spartas madpakke rækker nok ikke helt til alle, så det vil være en god ide at nogle medbringer en smule ekstra.
Madpakken indeholder: 1 1½ liter Aqua d´or Mineral Water 1 liter rødvin 1 Schulstad levebrød 2 slags pålæg fra Føtex 2 slags ost fra Føtex 1 pakke Kavli Rug Knækbrød 1 pose Pågen Kanelgifler 1 pose Kims Torvet 1 pose Malaco Truly Chokolade fra Toms Sun Maid økologiske rosiner Dextro druesukker V6 Tyggegummi 5 bægre 2 knive og en affaldssæk 1 fakkel
Meget af dette ikke det mest sunde. Umiddelbart vil det nok være en god ide selv at medbringe egen valgt væske. Hvis alle hver medbringer bare en af disse mangelvarer skal vi nok overleve turen, men lad nu være med at slæbe en ½ butik med alle mand.
Da vi ikke mødes inden prøver jeg hermed at gøre mig upopulær og uddelere opgaver, så håber jeg de fleste kommer med et bidrag.
Birthe og Karen: I er jo mester i at medbring siddeunderlag og kan måske overtales til lidt bestik, bærer, plasttallerkner og fedtfingerpapir (ja jeg har stor tiltro til jer). Ring helst hvis I skulle blive forhindret i at deltage. Sofian: Du har nærmest på forhånd skrevet dig på frugten. Lena og Jan P.: Det I har mest forstand på = ekstra vin og nogle øl. Jan D.: Lidt sodavand/juice og lidt andet pålæg, evt. alternativ brød. Lene og Robert: Godt humor og evt. noget andet I synes vi mangler, hvis I da ikke kommer lige fra arbejde.
Da vi hele tiden er nogle, der holder øje med vores grej og sidder på vores plads er det ikke noget problem med opbevaring af værdigenstande.
Til sidst er det bare at krydse fingre for vejret, der denne onsdag i DMI's nuværende prognose giver lige stor chance for sol, overskyet og regn. En ægte helgardering. Lad os nu se om denne ikke bliver lidt mere sikker i starten af næste uge og gerne med tørvejr onsdag over fælledparken.
Vi ses Jan D.
|
 |
|
|
Jan Da
Æresmedlem
    
København
posteringer 2427 |
Skrevet - 02/09/2008 : 12:27:08
|
Beklageligvis er jeg blevet stærkt forkølet og har desværre den sidste uge døjet problemer med benene. Det lykkedes at gennemføre mandag med arbejdet, men nu er både forkølelsen og benproblemerne blivet lidt værre (er jo desværre kommet alt forsent igang med genoptræningen ift. stafetten).
Bliver derfor nød til for andet år i træk at stå over på onsdagens stafet. Håber du kan overtage min plads Sofian (har ikke lige kunnet finde dit telefonnummer, men skrevet her og på mail). Håber du lige svarer, så vi får besat alle pladser.
Håber alle andre er klar. Birthe som er anden reserve skal have besked i god tid ingen løbet, hvis der skulle være andre afbud/sygdom/problemer/skader. |
 |
|
|
Mosegrisen
Stjernemedlem
   
Hvidovre
posteringer 116 |
Skrevet - 02/09/2008 : 16:46:39
|
Hej mosebande og særligt cheftræneren ! Ordren om forplejning er modtaget og forstået. Jeg vil dog hævde, at jeg også har forstand på juice og brød mm. Ærgerligt at cheftræneren ikke kan løbe selv, men så har vi jo en førsteklasses tjener til at servicere os, når vi udpinte kommer i mål. Og så vil jeg lige gøre opmærksom på, at det rent faktisk regnede i Valby og Hvidovre i onsdags - også kl. 18.00 ! På gensyn imorgen.
Hilsen Jan P. |
 |
|
|
Jan Da
Æresmedlem
    
København
posteringer 2427 |
Skrevet - 02/09/2008 : 16:54:22
|
quote: Oprindelig indsendt af Mosegrisen Og så vil jeg lige gøre opmærksom på, at det rent faktisk regnede i Valby og Hvidovre i onsdags - også kl. 18.00 ! På gensyn imorgen.
Ha, ha der er vel kommet et par dryp. Viser vel bare, at vejret ofte er meget lokalt forskelligt.
|
 |
|
|
agerby.
Rutineret medlem
  
Herlev
posteringer 73 |
Skrevet - 02/09/2008 : 22:14:29
|
Hej Mosebande Jeg har også læst beskeden. Jeg kommer så hurtigt jeg kan, så måske jeg ku` løbe som 4 eller 5`er ville det være godt. Har telefon med hvis jeg ikke kan finde jer. Vi ses. Hilsen Lene |
 |
|
|
Jan Da
Æresmedlem
    
København
posteringer 2427 |
Skrevet - 03/09/2008 : 08:44:48
|
Hej igen
Robert er også syg og kommer ikke til stafetten. Stafetholdet ser derfor nu således ud:
- Lena - Birthe - Jan P. - Sofian (kommer nok ca. 18:30) - Lene (4. eller 5. tur)
Det er derfor lidt vigtigt, at enten Sofian eller Lene når frem til at kunne løbe 4. tur. I andre må så fordele 1.-3. tur når vi mødes. Jeg kommer naturligvis til den aftalte tid, men da forkølelse stadig er slem kan jeg ikke love hvor længe jeg bliver.
Eftermiddag/aften bliver med risiko for byger, men der skulle højest falde 1-2 mm. temp. 17-14 grader under stafetten. Måske lidt meget vind fra SV. Kan vi slå os ned på samme sted som sidst skulle der være en chance for læ her.
Kan være vi ikke skal købe helt så meget ekstra mad/drikke, da vi nu kun bliver 6-7 stk. og måske pga. vejret ikke bliver så længe i fælledparken.
Som sagt kan dem, der kommer senere ringe på min mobil (se ovenfor).
Vi ses ved lyskrydset på øster Alle kl. 17:15.
Jan D. |
 |
|
|
Jan Da
Æresmedlem
    
København
posteringer 2427 |
Skrevet - 04/09/2008 : 17:07:40
|
Onsdag og stafet 3/9. En herlig, superhyggelig og overdådig (hvad mad angår) skovtur i fælledparken. Regnen satte heldigvis først ind længe efter vi var kommet i mål og selv om det var lidt køligere og med lidt vind fejlede humoret ikke noget. Håber i andre kom godt hjem uden at blive for våde eller afkølede. Absolut en tradition vi bør holde fast i.
På den sportslige side af turen blev den officielle holdtid 2:10:31 (1 sek. fra min stopurstid). I vores m/k-resultatgruppe blev vi br. 112 af 542 hold og totalt nr. 1543 af 3862 hold.
Jeres egne målte løbetider var: 1. Lena 27:53 2. Birthe ca. 31:00 3. Jan P. 24:08 4. Sofian 21:30 5. Lene 24:18
Hjulpet af de to heppere Karen og undertegnede.
Den skarpsindige vil sikkert bemærke, at disse tider ikke matcher den samlede sluttid helt, da der mangler 1 min. og 42 sek. Det fortaber sig i uvisheden om dette skyldes at enkelte har ramt en tidslomme eller snakket for meget ved skiftebåsen.
Vi ses forhåbentlig igen næste uge afhængig af om os syge er kommet ovenpå.
Mange hilsner og lykønskninger for de gode tider Jan D.
|
 |
|
|
agerby.
Rutineret medlem
  
Herlev
posteringer 73 |
Skrevet - 09/09/2008 : 20:41:34
|
Hej Mosebande Først vil jeg lige sige tak for en rigtig hyggelig DHL-stafet. og så må jeg desværre melde afbud til i morgen (onsdag) pga. arbejde Vi ses. Hilsen Lene |
 |
|
|
Jan Da
Æresmedlem
    
København
posteringer 2427 |
Skrevet - 09/09/2008 : 22:59:46
|
quote: Oprindelig indsendt af agerby.
Hej Mosebande Først vil jeg lige sige tak for en rigtig hyggelig DHL-stafet. og så må jeg desværre melde afbud til i morgen (onsdag) pga. arbejde Vi ses. Hilsen Lene
Ærgeligt. Pas nu på med alt det arbejde og "det ikke løber af med dig". Du arbejder jo næsten hele tiden. |
 |
|
|
Sofian
Almindeligt medlem
 
Brønshøj
posteringer 16 |
Skrevet - 10/09/2008 : 09:45:51
|
Hej Mosebande!
Tak for løbet sidst :)
Igår var jeg til noget basketball træning på Grøndal centret, det var sjovt men samtidig har det vist sig at være hårdt for mine muskler og ryg :( jeg bliver derfor nødt til at holde 'en-slappe-dag' idag onsdag d. 10. september.
Go' løbetur til jer friske løbere og ses næste onsdag. Sofian |
 |
|
Emne  |
|